Simpel investering for begyndere

Velkommen til simpel investering for begyndere.

Investering kan virke svært, utilgængeligt og ikke mindst kompliceret.

Men sådan behøver det slet ikke at være!

Findes også som et videokursus på 1,5 time.

Siden her er delt op i en række temaer, der giver mening at følge i kronologisk rækkefølge, men du kan hoppe frem og tilbage ved at klikke i indholdsfortegnelsen.

Først skal du dog lige finde ud af, om du overhovedet skal igang med investering.

Opsparing eller investering?

Det første du skal gøre, hvis der er et plus på kontoen, er at finde ud af, om pengene skal spares op eller investeres, hvilket er en ret simpel øvelse.

• Kan pengene få lov at arbejde i mindst tre år, uden at du får brug for dem?

Er svaret ja, skal de investeres, hvilket resten af siden her handler om.

Er svaret nej, er tidshorisonten for kort til investering og pengene skal i stedet spares op.

Er tidshorisonten over tre år gælder det om at investere pengene og ikke gamble dem væk på spekulation.

Det kan også være værd at overveje, om det giver mere mening at afbetale gæld, før du investerer. Der findes ikke nogen bredt anerkendt tommelfingerregel, men har du gæld med mere end 6-7% i renter, er det nok bedre at afbetale den først.

Investering > Gambling

Spekulation er kortsigtet og jagten på den store gevinst, hvorimod investering er langsigtet med fokus på langsomt, men sikkert, at blive rigere.

Spekulation i enkeltaktier med et kort sigte minder mere om gambling end investering.

“Get rich slowly vs. Get poor quickly”

Dit mål som investor bør være systematisk at blive rigere og ikke at lede efter en lottokupon.

Investering er en dyd og den dyd er tålmodighed.

Hvis du vil lege lidt med renters rente og hvad det kan blive til, har jeg lavet en simpel udgave her:

Men, hvor skal du starte?

Svaret er din risikoprofil.

Din risikoprofil

Alt investering bør starte med din risikoprofil. Basalt set går investering ud på at forstå din risikoprofil og så matche den med dine investeringer i praksis. 

Starter du ikke med risikoprofilen, bevæger du dig ud på meget dybt vand uden redningsvest og uden evnen til at kunne svømme.

Ikke smart. 

Din risikoprofil består af:

• Din risikoevne
• Din risikovilje
• Din tidshorisont

Risikoevnen er den type af risiko, der er mere objektiv og af økonomisk karakter. Det dækker sådan noget som din arbejdsevne, løn, kompetencer, forbrug, jobsituation og gæld.

Den anden del kaldes for risikovilje og er af mere psykologisk karakter. Den dækker håndtering af tab, evnen til at tænke rationelt, om du formår at holde hovedet koldt og om du generelt bekymrer dig meget om penge og din økonomi.

Den tredje del gælder din tidshorisont, som har meget at skulle have sagt i forhold til, hvor stor risiko du skal tage med dine investeringer. Basalt set kan det siges, at jo længere din tidshorisont er, jo mere risiko kan og bør du tage.

Du skal kende din risikoprofil, fordi dit mål som investor er, at afspejle den i sammensætningen af din portefølje og dermed dine investeringer.

Det betyder også, at du ikke bare kan sammenligne dine investeringer eller dit afkast med andre, for det kræver jo, at du kender deres risikoprofil, for at sammenligningen kan give mening.

Det kan være svært at vurdere risikoprofilen præcist selv, men der er heldigvis hjælp at hente.

Brug Norm Invests gratis investeringsplan (reklame) til at forstå din risikoprofil ordenligt. 

Vil du for nemhedens skyld videre, kan vi godt tillade os at lave en grov skitse:

• Lav risiko: 40% aktier og 60% obligationer
• Middel risiko: 60% aktier og 40% obligationer
• Høj risiko: 80% aktier og 20% obligationer
• Meget høj risiko: 100% aktier og 0% obligationer

Måske du synes, at det er nemt at vurdere, måske du har brug for lidt input.

Inden vi runder det at sammensætte en investeringsportefølje, kigger vi lige på de to grundlæggende måder at investere på.

Gør-det-selv eller ej

Der findes grundlæggende to måder at investere på:

• Gør-det-selv
• Andre-gør-det-for-dig

Gør-det-selv investering er det, du kan lære mere om her på siden.

Andre-gør-det-for-dig er en løsning, hvor du ikke selv står med ansvaret for dine investeringer.

Sidstnævnte passer godt til dig, der enten er utryg ved at stå for det selv, ikke har tiden eller overskuddet til at sætte dig ind i det eller bare gerne vil udlicitere den opgave, så du kan fokusere din sparsomme tid på noget andet.

Hvis du er interesseret i en investeringsløsning, hvor du ikke selv skal stå for det hele, er føromtalte Norm Invest et rigtig godt bud, men der er også andre investeringsrobotter på markedet i Danmark.

Det er basalt set det samme du gør, hvis du har et pensionsselskab til at forvalte din pension.

Men, at lære at gøre-det-selv er nemmere og simplere end du tror.

Det er dog vigtigt at pointere, at der ikke er noget forkert i, at få andre til at gøre-det-for-dig. I sidste ende gælder det om at vælge den løsning, der passer bedst til dig og din situation.

Og så videre til porteføljen.

Din portefølje

Med din risikoprofil i hånden er du klar til at forholde dig til, hvordan din investeringsportefølje skal sammensættes.

De enkelte typer af investeringer kaldes for et investeringsaktiv. Det kunne eksempelvis være:

• Aktier
• Obligationer
• Ejendom
• Bitcoin

Ønsker du at holde tingene så simple som muligt, så kan du godt nøjes med at sammensætte din portefølje af aktier og obligationer, men ejendomsinvestering og Bitcoin er gode muligheder for yderligere diversificering.

Vi kigger nærmere på de forskellige aktiver lige om lidt, men først skal vi lige runde begrebet diversificering.

Diversificering

Diversificering handler om at sprede investeringen ud. Det kan være horisontalt, på tværs af aktiver, eksempelvis aktier og obligationer, og vertikalt indenfor det enkelte aktiv, eksempelvis ved at eje mange forskellige aktier.

Du sænker risikoen i din portefølje ved at eje forskellige typer af aktiver, der klarer sig forskelligt afhængigt af den økonomiske udvikling i verden.

Du sænker også risikoen ved at investere bredt indenfor det enkelte aktiv, eksempelvis ved at eje mange forskellige aktier fremfor kun ganske få.

Aktier er mere risikofyldte end obligationer og ejendom. Bitcoin er det absolut mest risikofyldte af de aktiver, vi skal se på.

Følgende lyder åndssvagt, men er en vigtig læring for især begyndere:

“Spredning er redning”

Sørg for at få spredt din risiko godt og lad for guds skyld være med at købe en håndfuld enkeltaktier, fordi du tror særligt på de virksomheder.

Lad os blive klogere på hvert af aktiverne, vi starter med aktierne.

Investering i aktier

Ejer du aktier i en virksomhed, ejer du en del af virksomheden. Som aktionær kan du tjene penge på to måder:

• Udbytte
• Kursstigning

Mange virksomheder vælger at betale en del af overskuddet fra virksomheden tilbage til ejerne, aktionærerne, i form af et udbytte. I Danmark udbetales udbytter oftest en gang om året på et tidspunkt i foråret.

Kursstigningen kommer af handel med aktien på børsen og er derfor et udtryk for udbud og efterspørgsel. Sælger du en aktie for mere, end du har købt den for, tjener du penge på kursstigningen.

Aktier er kendetegnet ved høj risiko og et højt afkast.

Investering i obligationer

Obligationer er basalt set et lån og der findes groft sagt tre typer af dem: Statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer.

Obligationer har en rente og en løbetid. Når løbetiden udrinder udbetales den oprindelige pris på obligationen.

Det er okay, hvis du synes det er svært, de færreste forstår reelt, hvordan obligationer virker.

Med obligationer, kan du tjene penge på to måder:

• Renter
• Kursstigning

Obligationer udbetaler en rente og dermed er den løbende indtægt herfra kendt på forhånd. Stiger renten, udbetaler nye obligationer en højere rente og dermed falder værdien på obligationerne med en lavere rente og omvendt.

Obligationer kan have meget forskellig risiko og afkast.

Virksomhedsobligationer fra eksotiske egne har en større risiko end danske statsobligationer. For enkelthedens skyld antager vi dog at:

Obligationer er kendetegnet ved lav risiko og et lavt afkast.

Investering i ejendom

Ejendomsinvestering er måske den form investering, vi bredt set kender bedst i Danmark. Danskerne er vilde med at betragte deres ejerbolig som en investering.

Problemet i den henseende er, at det kan være svært at spise mursten, så med mindre, at du spekulerer i et senere salg eller en refinansiering af lånene, så er det mest af alt en opsparing med et investeringspotentiale, hvis du en dag skulle sælge det.

Vil du reelt investere i ejendom kan det gøres på flere måder. Du kan eksempelvis købe ejendomme med henblik på udlejning. Det kan være særdeles lukrativt, men kræver en del viden, kompetencer og arbejde.

Du kan også investere i ejendomme igennem REITs, der nemmest kan forstås som en fond med ejendomme.

Mange danskere, hvilket især gælder dem med nok penge til investering, ender med at eje den bolig, de bor i. På den måde er ejendom allerede en meget stor del af din privatøkonomi og formue.

I dette tilfælde er det ikke nødvendigt at tænke yderligere på investering i ejendom, hvis ønsket er at holde tingene simple.

Ejendom er kendetegnet ved middel risiko og et middel afkast.

Investering i Bitcoin

Bitcoin har taget verden med storm siden det så dagens lys tilbage i 2009. Det er både et kompliceret emne og kan være svært tilgængeligt for mange.

Personligt investerer jeg indirekte i Bitcoin ved at sætte penge i en aktie, der hedder MicroStrategy, som køber så mange bitcoins, de overhovedet kan. Aktien er derfor blevet en proxy for investering i Bitcoin, men uden, at du skal vide noget som helst om wallets, blockchains eller noget som helst andet.

Derudover har jeg også en Bitcoin ETP i mine depoter, der er en mere direkte investering i Bitcoin.

Hvis det virker for eksotisk eller vanvittigt for dig at tænke i at tilføje Bitcoin til dine investeringer, så springer du bare over.

Pointen er nemlig, at du sagtens kan sammensætte en god og simpel investering med aktier og obligationer måske krydret med ejendom i form af den bolig du bor i.

Jeg inkluderer Bitcoin her, fordi det er et aktiv, der fylder mere og mere i debatten og mediebilledet.

Bitcoins i porteføljen er at betragte som meget høj risiko, men også med muligheden for et afkast i den højeste ende.

Vi fortsætter med at se på, hvilken investeringsstrategi der kan give os det bedste afkast.

Investeringsstrategi

Når det kommer til investering, er der to grundlæggende strategier at følge, uanset om du gør-det-selv eller anvender en andre-gør-det-for-dig løsning:

• Aktiv investering
• Passiv investering

Ved aktiv investering forsøges det at slå markedet, klare sig bedre end gennemsnittet, med risikoen for at tabe til markedet, klare sig dårligere end gennemsnittet.

• Aktiv investering er at lede efter nålen i høstakken.

Ved passiv investering ønskes det at matche markedet og dermed opnå gennemsnitsudviklingen af markedet.

• Passiv investering er at købe hele høstakken.

Det matematiske argument for passiv investering af William F. Sharpe lærer os, at pga. de højere omkostninger ved aktiv investering, vil passive investorer i gennemsnit få et højere afkast.

Det er simpelthen en matematisk naturlov.

Eugene F. Fama fik nobelprisen i økonomi for modellen den efficiente markedshypotese som siger at:

“Prisen på et aktiv reflekterer al tilgængelig information om aktivet”.

Med andre ord… du ved ikke mere end summen af andres viden, som er reflekteret i prisen på en aktie.

Du kan ikke have en fordel i markedet og det er ekstremt usandsynligt, at du som aktiv investor slår markedet ved at udvælge enkeltaktier, så hvorfor ikke bare træffe det intelligente valg og være passiv investor?

9/10 professionelle investorer kan ikke slå markedet efter omkostninger, så hvad får dig til at tro, at du kan?

Jeg synes, at du skal overveje at afsætte en lille times tid til at høre dengang Morten Münster gæstede Millionærklubben til en diskussion om, hvorvidt de aktive investorer er i stand til at forudsige noget som helst om fremtiden på aktiemarkedet.

Jeg advarer på forhånd, det er en smule tåkrummende at høre den aktive investorer argumentere for sin eksistensberettigelse som et lille barn.

Basalt set er det forskellen på at lede efter nålen i høstakken og bare købe hele høstakken.

Den gennemsnitlige passive investor slår den gennemsnitlige aktive investor efter omkostninger.

Rent matematisk kan det ikke være anderledes.

Dét er måske den vigtigste læring overhovedet at gøre sig som investor.

En af hovedårsagerne til, at passiv investering trumfer aktiv investering er omkostningerne.

Omkostninger

Omkostninger kan groft sagt deles ind i tre kategorier:

• Depotomkostninger
• Handelsomkostninger
• Løbende omkostninger

Depotomkostninger er forbundet med opbevaringen af investeringsporteføljen, det at åbne og have en konto.

Handelsomkostninger er forbundet med at købe og sælge på børsen igennem børshandleren. En af handelsomkostningerne er kurtage, den direkte pris, du betaler børshandleren for at lave en handel på børsen.

De løbende omkostninger gør sig gældende for fonde og ETF’er og er en betaling for, at andre gør noget for dig. De opgøres i en række forskellige typer af omkostninger og kan være lidt svære at overskue. Lang størstedelen er dog omfattet af det, der hedder administrative omkostninger.

Lad os se lidt på omkostningernes effekt på dit afkast.

Eksempel: Portefølje 1 har løbende omkostninger på 1.60% og portefølje 2 på 0.60%. Begge porteføljer er ved start 1.000.000 kr. værd og forrentes med 7% om året over 30 år. Efter de 30 år er portefølje 1, 4.844.000 kr. værd og portefølje 2, 6.430.000 kr. værd.

Det er forskellen på aktiv og passiv investering over tid. De 1.60% er endda konservativt sat, mange aktive fonde har langt højere omkostninger.

“Tag omkostningerne alvorligt, de har stor betydning.”

Passiv investering er derfor den klart bedste investeringsstrategi.

Udfordringen er bare, at der findes mange passive fonde, så hvad skal du vælge?

Verdensindekset

Verdensindekset skal være vores ledestjerne, når det kommer til passiv investering i aktier.

De fleste aktier handles på en børs og dem er der mange af. Den mest kendte er nok NYSE, New York Stock Exchange, men de fleste lande har en eller flere nationale børser.

Verdens aktiemarkeder inddeles yderligere i en række indeks og der findes flere virksomheder, der lever af at lave indeks, som fonde kan følge.

Det bredeste er MSCI ACWI IMI. MSCI er navnet på dem der laver indekset og ACWI står for All Country World Index, IMI betyder, at small cap aktier, mindre virksomheder, også er inkluderet. Det består af både MSCI World, de udviklede lande og MSCI Emerging Markets, udviklingslandene.

• ACWI IMI er at betragte som verdensindekset.

Ønsker du at investere i aktier og accepterer du præmissen om, at du ikke kan slå markedet, så er det for langt de fleste ønskværdigt at investere så bredt som muligt og det betyder investering i hele verdens aktiemarkeder i form af verdensindekset.

Men husk på, at omkostningerne også var meget vigtige, så det kan være, at det lidt smallere MSCI ACWI er en bedre mulighed, hvis indeksfonden er billigere.

Det skulle gerne have forkortet listen af muligheder.

Pension

Gælder det en pension, kan du passende gøre brug af en ETF, som er en udenlandsk fondstype.

ETF’er er kendetegnet ved ekstremt lave omkostninger, men de beskattes anderledes end danske udbyttebetalende indeksfonde og derfor bruger jeg dem ikke på mit aktiedepot.

På en pensionsordning, som eksempelvis en aldersopsparing, beskattes alt ens og derfor giver det mening at vælge den indeksfond, der følger verdensindekset billigst muligt.

Vær dog opmærksom på, at det kan være dyrere i omkostninger at købe ETF’er, så måske det lige kræver en lille udregning at finde frem til den bedste løsning.

Er det på vegne af dit barn, du gerne vil investere? Så tjek indlægget om børneopsparing.

De tre bedste danske fonde

I Danmark synes jeg, at der især er tre fonde, der skiller sig ud, når det gælder investering i aktier på et aktiedepot.

• Sparindex Globale Aktier
• Sparindex MSCI ACWI
• Storebrand Alle Markeder

De adskiller sig fra hinanden på især 3 områder.

• Spredning
• Omkostninger
• Skat

Sparindex Globale Aktier følger (næsten) MSCI ACWI IMI, Sparindex MSCI ACWI og Storebrand Alle Markeder følger MSCI ACWI.

Hvor stor er forskellen? MSCI ACWI indeholder ca. 90% af det MSCI ACWI IMI indeholder.

Sparindex Globale Aktier tilbyder derfor den største spredning.

Du kan se forskellen i indeks her.

Storebrand Alle Markeder er til gengæld den billigste med omkostninger på 0,3%, Sparindex MSCI ACWI næstbilligst på 0,35% og Sparindex Globale Aktier er den dyreste på 0,5%.

Der skal yderligere lægges transaktionsomkostninger internt i fondene til de tal.

De to fonde fra Sparindex bliver beskattet lige efter bogen. De udbetaler et årligt udbytte, det skal du betale skat af og så skal du betale, hvis du sælger med fortjeneste.

Fonden fra Storebrand er mere kompleks, da den udbetaler et fiktivt udbytte, du bliver beskattet af uden at se en krone, for derefter at opskrive din købspris, så du ikke bliver beskattet dobbelt, når du sælger.

Er det en kompleksitet, du kan leve med? Så overvej den. Hvis ikke, så vælg en anden.

Alle tre fonde er gode og du går ikke helt galt i byen, uanset, hvilken du vælger.

Timing

Timing er noget af det, mange nye investorer bekymrer sig mest om.

• Hvornår er det et godt tidspunkt at investere?
• Skal jeg vente, til markedet er faldet?

Det er forståeligt, men rummer et gigantisk dilemma.

Det kan ikke lade sig gøre at forudsige fremtiden og derfor kan det heller ikke lade sig gøre, at time markedet.

Der er ingen, der ved, hvornår markedet vil stige eller falde. Det vi ved er, at markedet historisk har bevæget sig volatilt på den korte bane og opad på den lange bane.

Derfor er svaret på, hvornår vi skal investere meget simpelt.

Nu. 

Som investorer belønnes vi for at tage en risiko over tid. Det betyder, at jo længere tid vores penge er investeret, jo større er sandsynligheden for et godt afkast. 

Vi kan ikke time markedet og derfor gælder det bare om at få pengene investeret hurtigst muligt, hvis tidshorisonten passer til investering.

For mange er det også en god idé at opsætte en månedsopsparing.

Månedsopsparing

En månedsopsparing er en fast overførsel fra din bankkonto til din investeringskonto.

Herfra skal pengene gerne investeres automatisk, så du ikke skal huske eller forholde dig til noget.

Automatiseret disciplin.

Er du gør-det-selv investor, kan du eksempelvis anvende Nordnets månedsopsparing, bruger du Norm Invest, laver du bare en fast overførsel og så klarer de resten.

De fleste andre banker har efterhånden også indført en månedsopsparing.

Jeg har selv brugt Nordnets månedsopsparing lige siden, jeg lavede min første investering tilbage i februar 2015.

Udover dine faste investeringer hver måned skal du også huske rebalancering.

Rebalancering

Rebalancering er en vigtig del af det at passe og pleje din portefølje over tid.

De forskellige aktiver i din portefølje, vil udvikle sig forskelligt over tid. Har du fundet frem til, at en portefølje med 60% aktier og 40% obligationer er passende i forhold til din risikoprofil, så skal du løbende sørge for, at dette forhold gør sig gældende.

Stiger aktierne mere i værdi end obligationerne, vil fordelingen i porteføljen måske have forskudt sig til 70% aktier og 30% obligationer efter et års tid. Dermed er der ikke længere en passende balance i din portefølje.

Du skal derfor sælge ud af aktierne og købe ind af obligationerne, så fordelingen igen er 60/40.

Det kaldes rebalancering og kan passende gøres en gang om året i forbindelse med udbetalingen af udbytte i foråret for at minimere handelsomkostningerne.

Skat og investering

Skat og investering er kompliceret uanset, hvor meget det bliver skåret ud i pap. Sådan er det i Danmark.

Formålet er at holde det simpelt og derfor fokuserer jeg på investering for frie midler og danske passive udbyttebetalende investeringsforeninger. Frie midler er betegnelsen for et investeringsdepot, der ikke er låst til en pensionsalder.

De fleste steder hedder det bare et aktiedepot.

En aktiesparekonto er noget andet.

Endavu har en ret god oversigt i en guide her.

Følgende gælder for frie midler. Med en pensionsopsparing er der ikke forskel i beskatning, med hensyn til, hvilke aktiver du investerer i. Skat på pensioner er derfor ret simpelt. Det samme gælder din aktiesparekonto.

Aktier og aktiebaserede investeringsforeninger

Beskatning af afkast og udbytte:

• < 79.400 kr. årligt beskattes med 27% 
• > 79.400 kr. årligt beskattes med 42% 
• Dobbelte grænseværdier for ægtefæller 

Tallene er for 2026.

Satserne ændrer sig år for år.

Obligationer og obligationsbaserede investeringsforeninger

• Kapitalindkomstbeskattede 
• Positiv nettokapitalindkomst beskattes i intervallet 37-42% 
• Positiv nettokapitalindkomst kan fratrækkes negativ kapitalindkomst (eksempelvis renter på et lån)

Husk: At når der er tale om skat, er der tale om individuelle forhold og derfor bør du, så vidt muligt, forstå dine egne skatteforhold i forhold til investering.

Jeg har kun inkluderet skat i forhold til det at købe to typer af investeringsforeninger, en dansk udbyttebetalende investeringsforening med aktier (enkeltaktier beskattes på samme måde) og en dansk investeringsforening med obligationer.

Det er de to typer af fonde, du skal bruge, hvis du vil åbne et aktiedepot og investere på den simplest mulige måde, der kan passe til enhver risikoprofil.

Vælger du andre typer af fonde eller andre typer af depoter, vil skatten være anderledes.

Investerer du på en aktiesparekonto er der tale om lagerbeskatning og en sats på 17% uanset, hvad du investerer i.

Mine investeringer

En passiv fond indeholder mange aktier og følger et givent indeks, eksempelvis verdensindekset.

Der findes mange forskellige slags og der kan både være tale om danske investeringsforeninger eller udenlandske ETFer.

Herunder kan du se, hvad jeg har valgt at investere i på mine forskellige investeringsdepoter.

Mit aktiedepot

Mit aktiedepot består af tre forskellige aktivklasser:

• Aktier
• Obligationer
• Bitcoin

På mit aktiedepot bruger jeg én passiv fond til aktier, der følger verdensindekset MSCI ACWI IMI og én fond til korte obligationer. Det er nemlig nok til at sammensætte en simpel portefølje.

• Sparindex Globale Aktier
• FairRENTE

Jeg valgte Sparindex Globale Aktier i sin tid, da det var den bredest mulige fond og omkostninger var i tråd med konkurrenterne på daværende tidspunkt.

Skulle jeg starte i dag, ville jeg vælge Sparindex MSCI ACWI, da omkostningerne er væsentligt lavere, også selv spredningen er lidt mindre.

Det giver ikke mening for mig at sælge og lægge om, da det vil koste mig mange penge i skat. Jeg vil gerne holde tingene så simple som muligt, så jeg er usikker på, om jeg kunne finde på at tilføje en ny fond til porteføljen fremover.

Da FairRENTE indeholder meget korte obligationer, er det en investering med meget lav risiko, hvilket betyder, at den også udgør min opsparing i stedet for en konto i banken.

Folkene bag fonden brander den som Danmarks kedeligste investeringsforening. Perfekt til den del af porteføljen.

Dertil har jeg tilføjet Strategy som en indirekte investering i Bitcoin. For øjeblikket har jeg også en Bitcoin ETP, da jeg ønsker at finde ud af, om det er en måde, jeg ønsker at investere i Bitcoin.

Sparindex følger godt nok ikke MSCI ACWI IMI længere, men gør brug af et indeks fra en anden udbyder, der dog er meget tæt på.

Selvom jeg kun investerer i én fond, når det gælder aktier, er jeg medejer af tusindevis af forskellige virksomheder og sikrer dermed en god spredning på mine investeringer.

Sammensætningen på depotet afspejler min risikoprofil, som er i den absolut høje ende. Jeg ligger i nærheden af 80% aktier, 10% obligationer og 10% Bitcoin.

Min aktiesparekonto

På min aktiesparekonto har jeg to forskellige aktivklasser:

• Aktier
• Bitcoin

Det er ikke muligt at investere i obligationer her.

Igen bruger jeg én passiv fond til aktier, som denne gang er en ETF, fordi omkostningerne er lavere.

• iShares ACWI

Jeg overvejer dog, om jeg skal skifte til WEBN, der er billigere, eller SPYI, der dækker bredere. Det er jeg ikke afklaret omkring endnu.

Jeg bruger ikke ETFer på mit aktiedepot, da det ville betyde lagerbeskatning, hvilket jeg ikke er interesseret i.

Hvis muligt ønsker jeg realisationsbeskatning.

Jeg kan ikke undgå lagerbeskatning på min aktiesparekonto og derfor betyder de lavere omkostninger, at ETFer er at foretrække her.

Jeg investerer ligeledes i Strategy på min aktiesparekonto.

Mine pensioner

Jeg har en række forskellige pensioner, hvor jeg ligeledes investerer i to aktivklasser:

• Aktier
• Bitcoin

Størstedelen af min pension er resterne af en arbejdsmarkedspension, der er behæftet med en række klausuler, da jeg har været statsansat på to danske universiteter. Det betyder, at jeg ikke kan flytte den, hvorhen jeg vil. Den står derfor hos Velliv, hvor jeg er investeret i en billig indeksfond med aktier.

Resten breder sig over en livrente, en ratepension og en aldersopsparing. Her investerer jeg ligeledes i en billig ETF for aktier:

• iShares ACWI

Dertil Strategy og 4 forskellige Bitcoin ETPer, da der er særlige regler for den slags på pensionsdepoter. Maksimalt 5% i ét af den type værdipapirer og maksimalt 20% samlet, på købstidspunktet.

Jeg overvejer, om jeg skal skifte ETFen med aktier ud med den nye Vanguard FTSE Global All-Cap, som dels er billig med omkostninger på 0,07 og dels er så bred som muligt, da den følger et indeks, der minder MSCI ACWI IMI.

Det var dét.

Spørgsmål stiller du bare i kommentarerne. Ønsker du ikke, at det er offentligt tilgængeligt for andre, kan du sende mig en mail.

Har du brug for en gennemgang på video, så du ikke skal sidde og læse det hele selv?

Reklame

Få hjælp til en simpel investering for begyndere 👈 Jeg guider dig fra start til slut, så du bliver klædt godt på til gør-det-selv investering.

Norm Invest – Få en gratis investeringsplan
Firi – Nordens største kryptobørs (50 kr. i bonus)
Nordnet – Danmarks bedste månedsopsparing
FindForsikring – Spar penge på din forsikring
FindElpriser – Spar penge på din elregning
FindBank – Spar penge på din bank

Få en mail når jeg udgiver nyt 👇

Og husk, at historisk afkast ikke er en garanti for fremtidigt afkast. Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Indholdet er ikke en investeringsanbefaling.

Dine penge er dit ansvar!