Gyngehesten åbnes hver dag kl. 9.30 ved at:
- Alle møder ind. God morgen og snak om, hvad der er sket siden sidste uge med børn og forældre.
- Forældre sætter kaffe og the på, børnene leger.
- Lotte gør klar til dagens aktivitet.
Morgensamlingen kl. 09.40 foregår sådan, at:
- Alle samles i tumlerummet. Kommer man senere end kl. 9.40, bedes man vente udenfor, så man ikke forstyrrer de andre.
- Vi synger fælles velkomstsang, navnesang, rasleægs-sang plus 1-2 sange, børnene selv vælger. Bagefter laver vi børnegymnastik.
- Lotte introducerer dagens aktivitet og sætter den i gang. Aktiviteten varer ca. en halv time.
Fællesspisning kl. 11.00 foregår sådan, at:
- Forældre og børn begynder at rydde op efter aktiviteten senest kl. 10.50, så der bliver plads ved bordet.
- Der vaskes hænder og alle sætter sig ved bordet 11.00.
- Vi synger madsang og Lotte giver fælles beskeder om aktivitetsplaner, ture ud af huset, info fra de andre hold mv.
Oprydning og Gyngehesten lukker kl. 12.30:
- Senest kl. 12.00 ryddes der op fra frokost, bordet tørres af, stolene sættes op, der fejes.
- Børnene leger færdigt og rydder op sammen med forældrene.
- Kl. 12.15 synger vi vores farvel-sange, børn og forældre siger farvel og Gyngehesten lukker 12.30.